9. jun. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Vidste du det? Casper Christensen deler helt særlig hobby med sin svigermor

Jacqueline Friis-Mikkelsen og Casper Christensen
Jacqueline Friis-Mikkelsen og Casper Christensen.
Foto: Gregers Overvad og Per Arnesen/TV 2
Det er ikke alle, der har lige meget til fælles med deres svigerfamilie, men Casper Christensen deler en helt særlig hobby med sin svigermor.

Det kan være svært at vinde sviger mekanikken over på sin side.

Og nogle gange er det en tabt sag, særligt hvis der ikke er meget til fælles.

Men sådan er det heldigvis ikke for Casper Christensen, der er gift med Isabel Friis-Mikkelsen, som er datter af Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Og Casper og Jacqueline har udover kærligheden til Isabel, noget helt særligt, som kun de to finder glæde i.

De deler nemlig den samme passion for fodbold. Det fortæller Casper Christensen da han gæster Melvin Kakooza i ”Melvin Kakooza Show” på TV 2.

- Jeg har måske set en landskamp. Men jeg kan ikke spille fodbold. Det er slet ikke noget for mig. Men så sagde hun, at jeg skulle prøve at se nogle kampe sammen med hende på tv. Hun satte sig ved siden af mig, og så skulle vi se fodbold. Her et års tid efter ser jeg nok tre-fire kampe om ugen. Jeg er fuldstændig besat af det. På min Instagram er der kun fodbold. Jeg er fuldstændig blæst bagover, lyder det fra Casper Christensen.

Og det er altså svigermors fortjeneste, at den danske komiker er kommet ind i både fodboldlingo og fodboldforståelse. Noget der måske er lidt særligt.

For det er næppe alle forund at dele en hobby eller interesse med sin svigermor, men sådan er det altså ikke for Casper Christensen og Jacqueline Friis-Mikkelsen, men det er faktisk slet ikke så skidt endda,

- Der er ikke så mange, der har en hobby med sin svigermor. Min svigermors mand og Isabel kan ikke lide fodbold. Så det er noget vi har for os selv, og det er altså ret fedt, lyder det fra Casper Christensen i TV 2’s ”Melvin Kakooza Show”.

Selv er Jacqueline Friis-Mikkelsen også ganske begejstret. Hun kommer nemlig et smut i studiet og fortæller, at det er skønt, at hun i en alder af 64 år, endelig har en at se fodbold med. Der er nemlig ingen i hendes familie, der forstår skønheden i en god fodboldkamp.

Læs mere om: