22. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Vidste du det? Dette arbejder Felix Smith med

Felix Smith.
Felix Smith.
Foto: Jesper Sunesen
Det er ikke kun på tv-skærmen, at 47-årige Felix Smith imponerer. Den garvede entertainer har også et stort talent bag kameraerne.

Felix Smith medvirker i aften i quizprogrammet "Jeopardy!", hvor han skal dyste mod "Alle mod alle"-kollegaerne Anders Grau og Ibi Støving.

Der er en helt særlig årsag, der ligger til grund for, at Felix Smith har valgt at takke ja til at være med i det populære quizprogram.

– Jeg kom lige fra quizprogrammet "Alle mod alle", som jeg vandt. Jeg følte, at jeg havde selvtilliden med, så jeg håbede, at det måske kunne gå mig ligeså godt i "Jeopardy!", siger Felix Smith.

De fleste kender Felix Smith i rollen som tv-vært på diverse programmer, blandt andet "Danmark Har Talent", "Voice – Danmarks største stemme" og "Top Gear Danmark".

Men det er ikke kun foran kameraerne, at man kan finde Felix Smith. Han er også at finde bag mikrofonen, hvor han til daglig arbejder med en podcast.

Felix Smith er vært på podcasten "F1 med Peter Nygaard & Felix Smith”, hvor de dækker, analysere og kommentere på Formel 1.

– Det er min drømme podcast. Det er den sportsgren, som jeg følger allermest med i, siger Felix Smith til BILLED-BLADET, hvor han fortæller, at podcasten bliver udgivet en gang om ugen.

Læs mere om: