11. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Vidste du det? Her er Jørgen Reenbergs kendte halvsøstre

Jørgen Reenberg
Jørgen Reenberg
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jørgen Reenberg var en kendt og anerkendt skuespiller, mens hans to halvsøstre havde også en flot karriere med film, revy og teater.

Jørgen Reenberg var en af de allerstørste skuespillere herhjemme, og lørdag kom det frem, at han er gået bort – 96 år gammel.

Jørgen Reenberg gik i sine forældres fodspor, for de var begge skuespillere.

Holger Reenberg, som var født i 1872, fik sønnen Jørgen Reenberg sammen med Ellen Carstensen Reenberg, der var født i 1899.

Jørgen Reenberg kom til verden i november 1927.

Han havde to ældre halvsøstre, der ligesom ham selv var et kendt navn i branchen. Den ældste, Elga Olga Svendsen, blev født i 1906. Hendes mor var revyskuespillerinden Olga Svendsen, og allerede fra en tidlig alder kom hun med på teateret, hvor hun senere gjorde karriere.

Elga Olga Svendsen var også meget kendt på revyscener rundt omkring, og i Bakkerevyen fik hun sit livs største hit – nemlig ”Solitudevej” – som der stadig den dag i dag er mange, der kender. Elga Olga Svendsen døde i 1992.

Elga Olga Svendsen, dansk skuespillerinde og sangerinde 1906-1992. Her portræt fra Cirkusrevyen 1953, hvor hun lancerede visen Solitudevej, der hurtigt blev en landeplage.
Elga Olga Svendsen i Cirkusrevyen i 1953.
Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix

Jørgen Reenbergs anden kendte halvsøster er filminstruktøren og manuskriptforfatteren Annelise Reenberg, der blev født i 1919.

Hun står blandt andet bag filmhits som ”Styrmand Karlsen”, ”Baronessen fra Benzintanken”, ”Han, hun, Dirch og Dario” og ”Frøken Nitouche”. Hun instruerede ligeledes de populære ”Min søster børn”-film.

Annelise Reenberg døde i 1994.

Læs mere om: