11. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Vidste du det? Så lidt tjente Jimmy Kimmel på at være Oscar-vært

Jimmy Kimmel.
Jimmy Kimmel.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Jimmy Kimmel var i går vært på det årlige Oscar-show. Men det er dog ikke den største løncheck, som værten kan putte i lommen.

I går var det 96. gang, at Oscar-showet løb af stablen.

Showet, der er kendt for at have rigeligt med glitter, glamour og rige skuespillere, havde en erfaren vært i spidsen for showet.

Det var nemlig talkshowværten Jimmy Kimmel, der styrede slagets gang i prisuddelingen, der fandt sted i Los Angeles.

Jimmy Kimmel er en ganske erfaren talkshowvært, da han er mangeårig vært på talkshowet "Jimmy Kimmel Live!", hvor han ifølge Se & Hør får svimlende 10,2 millioner kroner per sæson.

Man skulle tro, at et prestigefyldt show som Oscar-showet kastede en stor løncheck af sig. Men det er næppe tilfældet.

I et interview tilbage i 2017 afslørede Jimmy Kimmel, at han fik 15.000 dollars for at være vært på Oscar-showet.

Det svarer til 102.200 danske kroner.

Det skriver Se & Hør, der bringer historien om værtens løncheck i forbindelse med showet.

– Jeg er ikke sikker på, jeg burde afsløre det, men ingen har sagt, at jeg ikke måtte. Så jeg betragter det som deres skyld, sagde Jimmy Kimmel i programmet "Kevin & Bean".

Læs mere om: