31. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Viktor Axelsen har netop vundet Japan Open, men besøget i Asien volder ham også problemer

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Gregers Overvad
Som badmintonspiller opholder Viktor Axelsen sig meget i Asien, men når man er en høj mand som ham, kan det nogle gange give nogle udfordringer.

Igen og igen har Viktor Axelsen vist, at han er verdens bedste badmintonspiller, og søndag morgen vandt han Japan Open for anden gang i karrieren – tilmed på overbevisende vis og efter bare to sæt.

Mange badmintonturneringer spilles i Asien, og det kan være udfordrende for en høj dansker som Viktor Axelsen, der er 1,94 meter høj.

Det kan man ved selvsyn se på det nye billede, som den 29-årige verdensstjerne har delt på Instagram.

Her sidder han klar til en nyde en middag ved et traditionelt – og meget lavt – japansk bord, og som man tydeligt kan se, har Viktor Axelsen problemer med at finde plads til sine lange ben.

”Tall Man Problems in Asia” skriver badmintonstjernen til det sjove foto, BILLED-BLADET har lov at dele.

Snart vender Viktor Axelsen, der til daglig bor i Dubai, hjem til Danmark, for VM skal i år spilles på hjemmebane fra den 21. august.

Læs mere om: