Vild præmie! Det vinder årets vinder af X Factor
Vinderen af "X Factor" får en sand sangdrøm i opfyldelse, når en heldig sangstjerne løber med sejren i sangkonkurrencen.
Vinderen af ’X Factor’ 2024 får nemlig en kontrakt med verdens største pladeselskab Universal Music, hvor store kunstnere som Andreas Odbjerg, Lamin og Lukas Graham hører til.
Men præmien stopper ikke her.
Vinderen bliver fløjet til Stockholm, hvor Universal Publishings team af producere og sangskrivere venter i de berømte Traxton-studier. Her skal vinderen indspille sin første single i de lokaler, hvor navne som Swedish House Mafia, Pharell, Madonna og Kendrick Lamar har skabt hits tidligere.
Den heldige vinder bliver derudover forkælet med et skræddersyet forløb hos Danish Songwriting Academy, hvor man får sessions med fremtidens stjerner på producer- og sangskriverfronten.
Vinderen kan også producere musik derhjemme, da man også får et komplet, professionelt hjemmestudie med oveni hatten.
"X Factor" kan ses hver fredag kl. 20.00 på TV 2.