17. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Vild rekord! Kongeord er en af de bedst sælgende bøger det seneste årti

"Kongeord". 
"Kongeord".
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
"Kongeord" ligger stadig i toppen af alle bestsellerlister to måneder efter udgivelsen. Bogen er nu en af de bedst sælgende bøger det seneste årti.

Der var mange, der sad klar til at købe et eksemplar af kong Frederiks biografi, da den udkom den 17. januar.

Fysiske boghandlere oplevede, at bøgerne var revet væk indenfor de første par timer, og det samme skete hos internetforhandlerne, der også oplevede, at bøgerne blev revet væk fra onlinehylderne.

To måneder efter bogens udgivelse er den stadig at finde i toppen af bestsellerlisten.

Hos den online bogforhandler, Saxo.dk, ligger "Kongeord" på en fjerdeplads over de bedst sælgende bøger samlet set de sidste ti år.

– Vi har jo ikke set noget lignende inden for de sidste mange år, kan vi roligt sige, siger Lærke Jürs, der er presseansvarlig hos Saxo, til TV 2, hvor hun også fortæller, at bogen kæmper mod bestsellers, der blandt andet tæller Morten Münsters "Jytte fra marketing er desværre gået for i dag" og Helle Joofs "Papmaché-reglen".

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-05/9788740092776.jpg
"Kongeord" udkom 17. januar
Foto: Politikens Forlag

Hos konkurrenten Gucca.dk ligger "Kongeord" også i toppen af listen.

Gucca.dk har det seneste år solgt 400.000 bøger, og heriblandt ligger kong Frederiks bog, som den mest solgte bog det seneste årti.

– Men det er en historisk bog, som handler om noget helt centralt i danmarkshistorien, som i den grad har danskernes interesse, kan vi se, fortæller Chris Vandborg, der er direktør hos Gucca til TV 2.

Læs mere om: