14. jan. 2023
Af Majken Munk

X Factor-Arilde står i skyggen af sine kendte søstre, men hun holdt det hemmeligt for dommerne

Arilde Kaputu i "X Factor"
Arilde Kaputu i "X Factor"
Foto: TV 2
24-årige Arilde Kaputu er gået i sine søstres fodspor, når hun i år stiller op i ”X Factor”.

I ”X Factor” slutter 24-årige Arilde Kaputu årets auditions af med et brag.

Hendes store stemme tager dommerne med storm, men hendes musiske talent ligger i blodet.

Som det også afsløres i afsnittet, er hun nemlig lillesøster til søstrene Anilde og Azilda Kaputu, der som gruppen Embrace vandt ”X Factor” i 2016.

Nu vil hun træde ud af sine søstres skygge.

En joke

Nærmest lige siden Arilde Kaputus søstre vandt ”X Factor”, er hun blevet kaldt ”dem-der-vandt-X-Factors-lillesøster”.

Det ville hun gøre op, og derfor tilmeldte hun sig selv.

- Det startede ud med, at mine søstre og jeg havde en kørende joke om, at nu stiller dem-der-vandt-X-Factor-lillesøster op. Jeg er blevet kaldt ”dem-der-vandt-X-Factors-lillesøster”, nærmest siden de vandt. Derfor var jeg sådan: ”Ved I hvad? Nu vil jeg gerne være Arilde og vise, hvad jeg kan”, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Azilda og Anilde Kaputu
Azilda og Anilde Kaputu var med i "X Factor" i 2016.
Foto: Birger Storm

Dommerne anede intet

Selv om seerne er fuldt ud klar over, at Arilde Kaputu er lillesøster til Embrace-pigerne, så vidste dommerne ingenting.

- Nej, det vidste de ikke. Den eneste, der var dommer dengang, mine søstre vandt, var Blachmann. Det var helt befriende bare kunne få lov at være mig, fortæller hun.

Og de fik det heller ikke at vide, da de havde givet hende tre ja’er.

- Så vidt jeg kunne høre, så er det faktisk ikke blevet kommenteret på fra dommernes side, uddyber hun.

Til gengæld var der én, der spottede det med det samme.

- Sofie Linde kunne se det med samme, fortæller hun og griner.

Holdt det hemmeligt

Dommerne var ikke de eneste, der ikke vidste hele sandheden. Faktisk har Arilde Kaputu først fortalt sine søstre Anilde og Azilda Kaputu, at hun er med i ”X Factor”, i ugen op til, at afsnittet blev sendt.

- De blev virkelig overrasket. De fik det først at vide, en uge før der var sneak-peak. Så de havde overhovedet ikke set den komme. Først var de i chok og bagefter var de megaglade på mine vegne og hoppede og dansede, fortæller hun.

Hun har ikke nævnt for dem, hvordan hendes audition er gået. Så for at se deres reaktion har hun bedt dem om en ting.

- Jeg har aftalt med dem, at alle skulle filme, når de så programmet, så jeg kunne se deres reaktion. Men jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad de har at sige. De er mine kæmpe idoler. Det er vigtigt for mig, hvad de tænker, fortæller hun.

Selv så hun afsnittet med sine tætte veninder omkring sig.

Læs mere om: