3. mar. 2022
Af Marianne Singer

Alle opgaver aflyst: Dronning Paola skadet efter voldsomt fald

Dronning Paola. 
Dronning Paola.
Foto: Mega
Dronning Paola har brækket sin arm efter et voldsomt fald og aflyser de næste ugers kongelige opgaver, oplyser det belgiske kongehus.

Dronning Paola af Belgien har brækket sin højre arm.

Ifølge Vorsten, der citerer nyhedsburauet Belga, drejer det sig om et brud på hendes overarm.

Alle opgaver aflyst

Den 84-årige dronning Paola, der er mor til Belgiens nuværende kong Philippe, kom til skade ved et fald.

Ifølge pressemeddelelsen kommer det til at tage dronningen omkring otte uger at komme sig.

Derfor er alle hendes officielle opgaver i de kommende uger aflyst, inklusive to koncerter.

Kommet til skade tidligere

Det er ikke første gang, at dronning Paola kommer til skade.

I 2017 var dronningen så uheldig at brække en ryghvirvel og to måneder efter sin hofte.

Kongehuset har ikke oplyst, hvor ulykken skete, men flere medier mener, at det skete under kong Albert og dronning Paolas skiferie i Châtel i Frankrig.

Læs mere om: