17. feb. 2011
Af af Bent Sennenwaldt

Belgiens prins Laurent må aflevere kørekortet

prins Laurent
prins Laurent
Foto: AOP
Blitzen lynede ind ad forruden, da det belgiske regentpars yngste søn kørte tur i Bruxelles.

47-årige Prins Laurent af Belgien skal til at se sig om efter en chauffør - hvis ikke han allerede har en. For anden gang er fart-prinsen blevet snuppet for at køre for stærkt, og det koster ham nu kortet i et stykke tid. Den fartgale prins susede i sin tunede Fiat Punto Abarth gennem Bruxelles' gader, og det gik alt for stærkt. Uheldigvis for prinsen passerede han et fart-kamera, som knipsede ham og registrererede, at han kørte 82 kilometer i timen. Det er 32 kilometer mere, end man må - også selvom man er kongelig.

Prins Laurent, som er kong Alberts og dronning Paolas yngste barn, har allerede måttet alevere kørekortet én gang tidligere. Det var, da han i 1987 kørte 137 kilometer i timen gennem byen Bruges. Det kostede straks kørekortet og en klækkelig bøde. Prinsen udtalte dengang, at der burde være særlige fartgrænser for folk med hurtige biler!

Prinsen var i 2007 indblandet i en korruptionssag, hvor han var anklaget for at have brugt penge fra det belgiskel søværns kasse til at at vedligeholde en af kongehusets ejendomme. Den anklage blev han dog ikke dømt for.

Læs mere om: