16. mar. 2020
Af Lene Skriver Bak

Belgiens tronfølger prinsesse Elisabeth strandet i Wales

Prinsesse Elisabeth. Indsat: Dronning Mathilde og kong Philippe.
Prinsesse Elisabeth. Indsat: Dronning Mathilde og kong Philippe.
Foto: Mega
Prinsesse Elisabeth, der er arving til den belgiske trone, kan ikke komme hjem fra skoleophold i Wales på grund af foranstaltninger i forbindelse med corona-udbruddet.

Belgiens 18-årige tronfølger, prinsesse Elisabeth, kan ikke komme hjem fra sit skoleophold i Wales.

Kong Philippe og dronning Mathildes ældste datter er elev på Atlantic College i Wales, hvorfra hun skal tage sin eksamen i år.

På grund af coronaudbruddet, der hærger hele Europa, har skolen indført strenge forholdsregler.

Al undervisning er suspenderet og adgangen til campus udefra er stærkt begrænset.

Hvis prinsesse Elisabeth og de andre elever forlader skolen enten nu eller i forbindelse med påske, får de ikke lov at komme tilbage, og kan derfor ikke gennemføre eksamen, skriver onlinemediet Royal Central.

Prinsesse Elisabeth skal efter planen til eksamen til maj.

Læs mere om: