23. okt. 2019
Af Marianne Singer

Belgiske kronprinsesse Elisabeth fejrer stor dag på særlig vis

Kronprinsesse Elisabeth
Kronprinsesse Elisabeth.
Foto: Michel Gronemberger/Royal Palace/Brussels
Der er lagt op til en festlig dag, når den belgiske tronfølger, kronprinsesse Elisabeth, på fredag fylder 18 år og dermed bliver myndig.

Der bliver skrevet historie, når den belgiske tronfølger, kronprinsesse Elisabeth, fredag den 25. oktober fylder 18 år og dermed bliver myndig.

Kronprinsesse Elisabeth, der er nummer to i tronfølgen efter sin far, kong Philippe, bliver på sin store dag fejret af hele nationen på direkte tv.

Fest på paladset

Ifølge hjemmesiden Royal Central begynder fejringen af kronprinsesse Elisabeth allerede klokken 11.00 fredag formiddag på det kongelige palads i Bruxelles.

Her holder kong Philippe en tale og den belgiske kongefamilie samt officielle repræsentanter kan nyde musikalsk underholdning med blandt andet en optræden af Royal Ballet School of Antwerp.

Holder tale

Ved fejringen deltager også venner af familien og 80 unge belgier, der også fylder 18 år i 2019.

Det forventes også, at kronprinsesse Elisabeth holder en tale på sin runde dag.

Modtager ikke apanage

Det belgiske kongehus meddelte i april, at kronprinsesse Elisabeth ikke kommer til at modtage apanage og få sit eget hof, når hun fylder 18 år den 25. oktober.

I stedet skal kronprinsesse Elisabeth fortsat koncentrere sig om sine studier på det velrenommerede United World College of the Atlantic (UWC) i byen St. Donatis i det sydlige Wales.

Fortsætter studier

Foreløbig varer kronprinsesse Elisabeths studier indtil sommeren 2020, men det forventes, at hun derefter fortsætter med en videregående uddannelse eller skal ind i militæret.

Udover kronprinsesse Elisabeth er kong Philippe og dronning Mathilde forældre til prins Emmanuel, 14, prins Gabriel, 16, og prinsesse Eleonore, 11.

Nyt frimærke

Elisabeth Therese Marie Helene blev født den 25. oktober 2001 i Anderlecht som ældste barn af kong Philippe og dronning Mathilde.

Hun blev kronprinsesse i forbindelse med, at kong Philippe blev udnævnt til konge af Belgien den 2. juli 2013.

I forbindelse med prinsesse Elisabeths 18-års fødselsdag udgives der også et nyt frimærke med hendes portræt taget af hendes far.

Læs mere om: