Den belgiske kongefamilie ramt af coronasmitte for anden gang

Dronning Mathilde, kong Philippe og prinsesse Astrid. 

Dronning Mathilde, kong Philippe og prinsesse Astrid. 

Foto: Mega
For anden gang er et af kong Philippes nærmeste familiemedlemmer blevet syg med coronavirus.

Kong Philippe har, sammen med dronning Mathilde, været flittig med at udtrykke sin støtte i forhold til det coronaramte belgiske samfund.

Men også på det private plan har kong Philippe i allerhøjeste grad måttet forholde sig til den frygtede virus.

To familiemedlemmer ramt 

Senest er det hans nevø, prins Joachim, 28, der er blevet syg med coronavirus. 

Prins Joachim sammen med sin mormor, dronning Paola. 
Foto: Mega

Prins Joachim sammen med sin mormor, dronning Paola. 

Det er kun få uger siden, at kongens bror, prins Laurent, fortalte, at hans hustru, prinsesse Claire, 46, blev smittet med virussen i marts. 

Smittet i Spanien

Ifølge belgiske Vrt.be blev den belgiske prins, der er søn af kongens søster, prinsesse Astrid, smittet under en rejse til Spanien den 24. maj, hvor han befandt sig i forbindelse med et praktikophold.   

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

Efterfølgende har prins Joachim undskyldt sin handling overfor det spanske samfund. 

"Under min rejse til Spanien har jeg ikke respekteret alle coronaforholdsregler. Jeg beklager inderligt og accepterer konsekvenserne deraf. I disse svære tider har det aldrig været mit mål at fornærme nogen eller udvise mangel på respekt. Det vil jeg gerne undskylde for, siger prinsen i en pressemeddelelse. 

Politiet er på sagen

Efter sigende skulle prins Joachim have deltaget i en privatfest i en lejlighed i Cordoba i Andalusien - på trods af et forsamlingsforbud. 

Spansk politi har nu indledt en efterforskning af festen.  

Forældre også testet

Prins Joachims forældre, prinsesse Astrid og ærkehertug Lorenz, er begge blevet testet for Covid-19, der har vist, at de ikke er smittede. 

Prins Joachim, der nu er i karantæne, er nummer ti i den belgiske tronfølge. 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden