
Efter afsløring af hemmelig søn: Nu viser prins Laurent sig for første gang med prinsesse Claire

Tilbage i september bekræftede 62-årige prins Laurent, at han var far til den 25-årige Clement Vandenkerckhove.
Dermed talte rygtet, der længe havde floreret om, at prinsen havde en hemmelig søn, altså sandt.

Prins Laurent, der er lillebror til kong Philippe, fik den hidtil hemmelige søn med sangeren og tv-personligheden Wendy Van Wanten i 2000, og det skete altså inden, han i 2003 giftede sig med prinsesse Claire, med hvem han har tre børn.
Siden afsløringen af den "hemmelige" søn har parret ikke vist sig sammen offentligt, men lørdag skete det endelig.
Prinsen og prinsessen fejrede nemlig koningsdag i Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal i Bruxelles, hvor de dukkede op side om side.

Det belgiske medie HLN beskriver, at der ingen "ridser i lakken" var at finde hos parret, der smilende stillede op til foto.
– Når jeg er sammen med hende, er jeg altid glad, sagde prinsen ifølge mediet og pegede på sin hustru.
