Efter faderskabssag: Det belgiske kongepar laver kæmpe ændring

Dronning Paola og kong Albert.

Dronning Paola og kong Albert.

Foto: Ritzau Scanpix
Kong Albert og dronning Paola har tilføjet en større ændring i deres ægtepagt, efter at kongen anerkendte sin datter uden for ægteskab i januar.

Efter at kong Albert, 86, i januar anerkendte kunstneren Delphine Boël, 52, der nu har titlen prinsesse Delphine, som sin datter efter en mangeårig retssag, har han og hustruen dronning Paola, 83, lavet en stor ændring i deres ægtepagt. 

Ifølge den nye ægtepagt har parret nu valgt fuldstændigt at adskille deres værdier, så de nu er økonomisk uafhængige af hinanden.

Ændret efter DNA-test

Flere belgiske medier skriver, at det højst sandsynligt er sket på grund af prinsesse Delphine, fordi ændringen blev foretaget den 26. maj, få måneder efter en DNA-test bekræftede, at kong Albert er hendes far. 

I oktober mødte prinsesse Delphine for første gang officielt sin far, kong Albert, og hans hustru, dronning Paola. 
Foto: Ritzau Scanpix

I oktober mødte prinsesse Delphine for første gang officielt sin far, kong Albert, og hans hustru, dronning Paola. 

TILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Nu hvor dronning Paola og kong Albert har adskilt deres formuer, vil prinsesse Delphines arv nemlig blive langt mindre, fordi hun kun arver fra sin far.

Intet ændrer sig for kong Philippe, prinsesse Astrid og prins Laurent, fordi dronning Paola er deres mor.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden