15. apr. 2020
Af Marianne Singer
Kong Philippe deler stærkt budskab på sin 60-års dag
Kong Philippe.
Foto: Mega
Belgiens populære kong Philippe fylder onsdag 60 år og har sendt en særlig hilsen ud på den store dag.
Det er ikke kun Danmark, der i disse dage fejrer deres monarks runde dag.
Også i Belgien hyldes landets statsoverhoved, kong Philippe, der onsdag fylder 60 år.
Særlig hilsen
Men intet er, som det plejer på grund af corona-krisen, og derfor har kong Philippe valgt at lægge en helt særlig hilsen ud med sit fødselsdagsopslag på de sociale medier.
"Jeg vil gerne takke for de mange fine beskeder og dejlige lykønskninger i anledning af min 60-års fødselsdag. I dag tænker jeg på alle dem, der har det svært og især på dem, der har mistet en elsket. Jeg er imponeret over det stærke sammenhold rundt omkring i landet. Vi vil overvinde denne prøvelse sammen! Philippe" lyder det først på flamsk og derefter på fransk. Kong Philippe er gift med dronning Mathilde, 47, og sammen er de stolte forældre til kronprinsesse Elisabeth, 18, prins Gabriel, 16, prins Emmanuel, 14, og prinsess Eleonore, 11.