
Kong Philippe: Denne film fældede jeg en tåre til - og det var dronningen, der foreslog den

Belgierne og royale fans i det hele taget har nu en unik chance for at komme lidt tættere på den private side af kong Philippe.
Han har nemlig indvilget i at svare på en række spørgsmål, som belgiere i alle aldre har sendt ind til kongehuset på video.
Et af spørgsmålene lyder således:
Deres Majestæt, det er sjældent at se en konge græde. Har De nogensinde fældet en tåre, mens De så en film? Og hvis ja, hvilken var det så?
Kong Philippe svarer således på Youtube:
"For ikke så længe siden så vi en film, som min kone foreslog, der hed "En Fanfare" (på dansk "For fuld musik", red.). Jeg fandt denne film absolut dejlig og til sidst meget rørende. Og jeg må sige, at ja, til sidst fældede jeg en lille tåre, fordi den var så rørende," fortæller kong Philippe, der ikke afslører mere om filmens handling eller slutning.
"Jeg vil lade dig opdage den," siger kong Philippe opfordrende.
Filmen "En Fanfare" er fra 2024 og man kan læse mere om den på IMDB.



