Kong Philippe og dronning Mathilde: Fejrede dronning Paolas 80-års dag

Dronning Paolo sammen med kong Philippe, dronning Mathilde og hele sin store familie. Yderst til højre ses dronning Paolas ældste barnebarn prins Amedeo med sin hustru Elisabetta Rosbosch von Wolkenstein og parrets lille datter, Paolas oldebarn, prinsesse Anna Astrid.
Der var fuld gang i den i Waterloo i Belgien, da dronning Paolas 80-års fødselsdag blev fejret med manér af den nærmeste familie anført af kong Philippe og dronning Mathilde. Paola fylder egentlig først rundt den 11. september, men man har allerede her sidst i juni valgt at markere den ældre dronnings store dag.
Venskab og musik var hovedtemaer
Det belgiske hof har for længst annonceret, at der skulle være 80-ås fest den 29. juni for dronning Paola, som er gift med kong Albert af Belgien. Der var store forventninger til torsdagsfesten, som da også var noget helt specielt. Hovedpersonen var omgivet af sin nære familie ved en fest med venskab og musik som hovedtemaerne. Festen fandt sted i den historiske by Waterloo, og det var den såkaldte Dronning Paola Fond, der med et par andre store organisationer med stærke bånd til dronningen arrangerede begivenheden.
Dronning Paola samlede familie omkring sig

Dronning Paola