2. sep. 2011
Af af Marianne Singer
Kongelig skolestart i Belgien
Det var to stolte forældre, kronprins Philippe og hans hustru Mathilde, der fulgte deres fire børn i skole.
Foto: AOP
Kronprins Philippe og hans hustru Mathilde var med, da deres fire børn havde første skoledag.
Det er ikke kun i Danmark, at de kongelige børn har måttet vænne sig til faste skoledag igen. Også i Belgien er det igen blevet hverdag efter en lang sommerferie.
Så da det belgiske kronprinspars fire børn havde deres første skoledag, var mor og far selvfølgelig med for at følge dem afsted.
Børnene går alle sammen på Sint-Jan-Bergmans College i Bruxelles, dog i forskellige klasser.
Den ældste, prinsesse Elisabeth, startede i femte klasse, hendes yngre brødre, prins Gabriel og Emmanuel, i henholdsvis tredje og fjerde klasse og lillesøster, prinsesse Eleonore, i O. klasse.
Derfor kan børnene glæde sig over at være tæt på hinanden, hvis de i løbet af skoledagen har brug for lidt tryghed.