22. aug. 2022
Af Christinna Braun

Prins Gabriel begynder på kongelig militæruddannelse

Prins Gabriel, dronning Mathilde og kong Philippe. 
Prins Gabriel, dronning Mathilde og kong Philippe.
Foto: Ritzau Scanpix
Belgiens prins Gabriel er begyndt på Det Kongelige Militærakademi i Bruxelles.

Kong Philippe af Belgien er sikkert både stolt og glad for, at sønnen Gabriel har valgt at gå i familiens fodspor, hvad angår militæruddannelse.

Det afslørede det belgiske kongehus på prins Gabriels fødselsdag, den 20. august, på de sociale medier.

Prins Gabriel er mandag begyndt på Det Kongelige Militærakademi i Bruxelles, hvor han skal studere Social- og militærvidenskab.

Her studerede hans storesøster, tronfølgeren prinsesse Elisabeth, på samme linje i et år med begyndelse i efteråret 2020. De kongelige børns far, kong Philippe, har også gået på den militære uddannelse, ligesom deres bedstefar og oldefar også har.

Prinsesse Elisabeth gik på Det Kongelige Militærakademi i et år, hvorefter hun begyndte på Lincoln College, som hører under University of Oxford. Her studerer hun på den treårige linje ”History & Politics”.

Kong Philippe og dronning Mathilde har udover prinsesse Elisabeth, 20, og prins Gabriel, 19, også børnene prins Emmanuel, 16, og prinsesse Eleonore på 14.

Læs mere om: