29. sep. 2025
Af Maria Hoang

Rygter om romance mellem prinsesse Elisabeth og prins Georg: Nu reagerer både det belgiske kongehus og hendes lillebror

Prins Georg af Liechtenstein og prinsesse Elisabeth af Belgien.
Prins Georg af Liechtenstein og prinsesse Elisabeth af Belgien.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix, Hanne Juul
Annonce
Både det belgiske kongehus og tronfølgerens egen lillebror reagerer nu på romancerygterne, der florerer om prinsesse Elisabeth og prins Georg.

De seneste dage er et foto, der viser prinsesse Elisabeth og prins Georg stå arm i arm under en ferie i Grækenland denne sommer ifølge Vanitatis gået viralt.

Billedet, som den liechtensteinske prins selv har delt på sin Instagram-profil, har vakt opsigt, fordi der har været tvivl om, hvorvidt det er et foto genereret af AI.

Derfor har den belgiske kongehusreporter Wim Dehandschutter spurgt det belgiske kongehus, hvad der er op og ned med det mystiske foto af den belgiske tronfølger og den liechtensteinske prins.

– Det kongelige palads i Bruxelles fortalte mig: "Vi så også billedet. Vi ved ikke, om det er ægte eller kunstig intelligens. Vi kommenterer ikke [private anliggender], skriver den royale reporter på det sociale medie X.

Og her skulle man så tro, at sagen om det mystiske foto var lukket ned fra kongehusets side, men her er det så, at prins Emmanuel, som er prinsesse Elisabeths lillebror, kommer med sit besyv.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/crop_20250721-143036-6-8302x6000ma.jpg
Prinsesse Elisabeth med sin lillebror prins Emmanuel.
Foto: Benoit Doppagne/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Vanitatis har han på Instagram skrevet: "Respekter privatlivets fred. Vis empati. Det er ikke så kompliceret!", hvilket altså tyder på, at der altså er noget at værne om for hans storesøsters vedkommende.

Annonce

Studerer begge i USA

Der er nære bånd mellem det belgiske kongehus og liechtensteinske fyrstehus, og prins Elisabeth og prins Georg er da også vokset op sammen.

Derfor kan der meget vel være tale om et nært venskab mellem de to, men det virale feriefoto kan måske tyde på, at venskabet har udviklet sig til noget mere.

Vanitatis skriver da også, at de to unge kongelige begge studerer i USA for tiden, og der kan de få fred fra den europæiske presse.

Annonce

23-årige prinsesse Elisabeth er den ældste datter af kong Philippe og dronning Mathilde, og hun står til at arve tronen efter sin far.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/_kna5572b%5B1%5D-2.jpg
Europas unge tronarvinger samlet til daværende prins Christians 18-års fødselsdag: Prinsesse Estelle af Sverige, prinsesse Ingrid Alexandra af Norge, daværende prins Christian af Danmark, prinsesse Catharina-Amalie af Nederlandene og prinsesse Elisabeth af Belgien.
Foto: Keld Navntoft/Kongehuset

26-årige prins Georg er den andenældste søn af arvefyrste Alois og arvefyrstinde Sophie, han er nummer tre i arvefølgen.

Mere om: