Sådan reagerer kong Philippe på søsters prinsesse-titel
Det må uden tvivl have rystet den belgiske kongefamilie, at kunstneren Delphine Boël, 52, der er kong Alberts udenomsægteskabelige datter, i torsdags fik rettens ord for fremover at kunne kalde sig prinsesse af Belgien.
En sensationel afgørelse, som kong Philippe, 60, ifølge magasinet Vorsten, reagerer på med tavshed.
Ikke del af kongehuset
Således nævnes prinsesse Delphine ikke på kongehusets hjemmeside og det forventes ikke, at hun fremover vil deltage i officielle fejringer eller ceremonier.
Vorsten citerer avisen Het Nieuwsblad for, at kong Philippe ikke regner sin halv-søster, der er otte år yngre end ham selv, for at være en del af kongehuset.
Symbolsk titel
Til avisen siger kongehusekspert Christian Behrendt, at prinsesse-titlen er ret symbolsk, så der hverken er forpligtelser eller rettigheder knyttet til den.
Prinsesse Delphine kommer således heller ikke til at modtage apanage modsat sine kongelige søskende og er ikke en del af den belgiske tronfølge.
For børnenes skyld
Delphine har da heller aldrig givet udtryk for, at hun ønsker at have kongelige forpligtelser.
Til gengæld har hun tidligere udtalt, at hun grunden til, at hun gik i retten for at få kong Albert til at anerkendte sit faderskab, var for sine børns skyld.
Minder om faster
Det ser ud til, at prinsesse Delphine får en rolle, der kommer til at minde om prinsesse Esmeraldas, kong Alberts 64-årige halv-søster.
Ifølge Vorsten lever hun et liv som medlem af kongefamilien, men udenfor kongehuset.
Hun viser sig kun i kongelige sammenhænge, når hendes far, kong Leopold, bliver hædret.