25. okt. 2019
Af Marianne Singer

STORT TILLYKKE: Belgiens kronprinsesse Elisabeth fylder 18 år

kronprinsesse Elisabeth
Kronprinsesse Elisabeth.
Foto: Michel Gronemberger/Royal Palace/Brussels
Kronprinsesse Elisabeth fejrede sin 18-års fødselsdag på festlig vis i selskab med sin familie og officielle repræsentanter på det kongelige palads i Bruxelles.

Det var et både rørende og historisk øjeblik, da kronprinsesse Elisabeth på sin 18-års fødselsdag fredag blev fejret stort af sin familie og officielle repræsentanter på det kongelige palads i Bruxelles.

For kronprinsesse Elisabeth bliver engang Belgiens første regerende dronning, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Philippe.

Tryg og kærlig opvækst

Elisabeth Thérèse Marie Hélène kom til verden den 25. oktober 2001 og er datter af kong Philippe og dronning Mathilde, der har været Belgiens kongepar siden juli 2013.

Sammen har kongeparret givet kronprinsesse Elisabeth og hendes tre søskende prins Gabriel, 16, prins Emmanuel, 14, og prinsesse Eleonore, 11, en tryg og kærlig opvækst på slottet Laeken, fem kilometer nord for Bruxelles.

Første tale som ni-årig

Kongeparret vænnede også allerede tidligt deres ældste datter til hendes offentlige rolle og som kun ni-årig holdt Elisabeth sin første offentlige tale ved åbningen af et børnehospital i Gent, opkaldt efter hende.

Så sent som i juni var hun på sin første officielle udlandsrejse, der gik til Kenya for Unicef sammen med dronning Mathilde.

Ingen apanage foreløbig

Selvom prinsessen nu er myndig og tager hul på et helt nyt kapitel i sit liv, sker der ikke ikke de store ændringer i hendes liv lige foreløbig.

Det blev nemlig annonceret i april, at kronprinsessen ikke kommer til at modtage apanage og få sit eget hof, når hun bliver myndig.

Studerer i Wales

I stedet skal kronprinsesse Elisabeth fortsat koncentrere sig om sine studier på det velrenommerede United World College of the Atlantic (UWC) i byen St. Donatis i det sydlige Wales.

Foreløbig varer kronprinsesse Elisabeths studier indtil sommeren 2020, men det forventes, at hun derefter fortsætter med en videregående uddannelse eller skal ind i militæret.

Læs mere om: