9. sep. 2008
Af af Annelise Weimann / Jan Bergman

BILLED-BLADETs nye brevkasseredaktør

Billedtekst: Historikeren Jon Bloch Skipper er blot 30 år, men allerede ekspert på det royale område.
Billedtekst: Historikeren Jon Bloch Skipper er blot 30 år, men allerede ekspert på det royale område.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Vi byder velkommen til BILLED-BLADETs nye brevkasseredaktør – Jon Bloch Skipper.

BILLED-BLADET siger farvel og tak til kongelig Brevkasseredaktør Poul Jørgensen, og byder velkommen til nye redaktør Jon Bloch Skipper.

Historikeren Jon Bloch Skipper er blot 30 år, men allerede ekspert på det royale område. Derfor er det nu ham, der bestyrer BILLED-BLADETs kongelige brevkasse efter Poul Jørgensen, der stopper nu, hvor han er fyldt 80 år.

Flittig forfatter

Det er en særdeles flittig brevkasseredaktør, der nu tiltræder. Jon Bloch Skipper udgav i sidste uge bogen "Tre Søstre", der bygger på samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. For tre år siden udgav han "Sømandskongen. En biografi om Frederik IX", ligesom han sidste år stod bag bogen "Da jeg mødte de kongelige. Danskernes egne fortællinger". Desuden har han skrevet og redigeret en række artikler og bøger om historiske emner.

Har du spørgsmål til Den Kongelig Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

I BILLED-BLADET på torsdag, bringer vi et portræt af vores nye brevkasseredaktør Jon Bloch Skipper.