14. nov. 2011
Af af Jon Bloch Skipper

Blev Margrethe opereret i benene som teenager?

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Arkivfoto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Jeg har en barndomserindring om, at Margrethe som hurtigvoksende teenager blev sendt til London for at få sine lårbensknogler forkortet i 1950'erne. Er det rigtigt eller noget, jeg har drømt?

Venlig hilsen R.S.

Kære R.S.!

Jeg har aldrig hørt eller læst om en sådan operation. Dronningen er blevet opereret flere gange igennem årene - bl.a. i knæene, ryggen, underlivet og bughulen, men aldrig i lårbenene.

Jeg mener ikke, at hendes højde nogensinde er blevet opfattet som et problem, hverken af hende selv eller af hendes omgivelser. Dronning Ingrid faldt engang og brækkede sit lårben. Måske du tænker på den hændelse?

Måske du har historien fra "von hørensagen"? Eller måske er det noget, du har drømt?

Med venlig hilsen

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: