26. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke

Joachim og Marie har været med til at designe blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke. I vinduerne hænger en udsmykning, der symboliserer Tro, Håb og Kærlighed.
Joachim og Marie har været med til at designe blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke. I vinduerne hænger en udsmykning, der symboliserer Tro, Håb og Kærlighed.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Joachim og Marie har været med til at designe blomsterudsmykningen, der er holdt i hvid med cremegule nuancer.

Blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke er en "sommerbuket" af danske sommerblomster og den franske lavendel.

På kirkedøren ind til våbenhuset er der bundet tre hjerter af hortensie og lavendel.

Kirken er pyntet i sarte lyse pastelfarver. Farveholdingen er hvid med cremegule nuancer, samt sart lyslilla.

Kirkebænkene er dekoreret med en efeukrans, der symboliserer livet og lykke. Kransen afsluttes med en georgine og to blomsterknopper.

Vinduerne i kirkerummet prydes af hortensie, der bindes, så der dannes symbolerne: Tro, Håb og Kærlighed.

Kirkens døbefont er beklædt med en krans af georginer, lathyrus, roser, hortensie, lavendel, springeri og ranker af efeu.

Knæfaldet er pyntet med en vegetativ dekoration, der syner af at "vokse" op foran balustrene. Dekorationen er sammensat af georginer, hortensie, lathyrus, lavendel, løvemund, roser, springeri, efeu og ruskus.

Alteret er dekoreret med de samme blomster, som pryder knæfaldet.

Blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke er foretaget af Ulla Lykke Alnor fra Aabenraa. Designet af udsmykningen er foretaget i samarbejde med Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie.