18. jun. 2010
Af af Chefredaktør Annemette Krakau i Stockholm

Dagbog fra Stockholm: Alle elsker Mary og Christian

BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau følger det kongelige bryllup personligt fra Stockholm.
BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau følger det kongelige bryllup personligt fra Stockholm.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
BILLED-BLADETs chefredaktør skriver dagbog fra Stockholm.

Morgen og formiddag:
Solskin og 20 grader. Morgenmad på hotellet med udsigt til slottet, hvor glad Victoria var i gang med dagens prøve i kirken. Gåtur på toppede brosten til Mediecentret i Rosenbad, hvor Sveriges svar på Lene Balleby, informationschef Nina Eldh, fortalte, at lørdagens bryllup bliver specielt, fordi det både indeholder kongelige traditioner, men også en hel del personlige overraskelser fra brudeparret. Hun ville ikke afsløre hvilke. Surprise-surprise! Brylluppet bliver også miljørigtigt, og Victoria har frabedt sig fyrværkeri og konfetti, sagde Nina Eldh og så lidt stolt ud. Fik gæstelister til kirken og festen lørdag.

Eftermiddag:
Stående redaktionsmøde foran Grand Hotel med BILLED-BLADETs hold i Stockholm. Hvem gør hvad og hvornår. Blev stående i solskinnet - og hvem kom kørende? Kronprinsesse Mary og prins Christian i en stor, hvid Volvo direkte fra Arlanda. Publikum jublede, og Mary smilende og lige så afslappet som Christian, der tog al postyret med stor ro. Han var bare så sød! Og kronprinsparret må virkelig være gode til at forberede ham. Retur mod Mediecentret Love Stockholm. Stødte ind i topmodellen Markus Schenkenberg, der blev interviewet til tysk TV om kronprinsesse Victoria. Han var kæmpestor og i sølvsko. Og så i øvrigt ud til at nyde sin ekspert-rolle. I Mediecentret befandt jeg mig pludselig som medvirkende i en quiz mod alverdens andre journalister. Der var de underligste spørgsmål, som i den grad bar præg af, at diverse sponsorer skulle nævnes: - F.eks.: Hvad hedder IKEAs mest populære reol… Vandt ikke.

Aften:
Så kronprinsesse Mary på vej til fest på Drottningholms Slot. Whau! Smuk kjole med asymmetrisk top og bar skulder. Publikum heroppe er simpelthen vilde med hende og pifter og klapper, så snart hun viser sig. Og Mary smilede og vinkede. Da der var ro på igen nyt redaktionsmøde med BILLED-BLADETs hold - over en gang pasta. Fik planlagt fredagens program. Gåtur hjem til hotellet forbi Skeppsbroscenen foran slottet. Her var kæmpe open air-koncert i gang - og høj stemning!

Herunder: Se de norske kongelige klar til ungdomsfest ...

Læs mere om: