10 ting du (måske) ikke vidste om slottet Berleburg

Prins Gustav, hans kæreste Carina Axelsson og prinsesse Benedikte på julemarked på Berleburgs slotsplads i 2010.

Foto: Martin Høien og Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

På slottet Berleburg i den lille tyske by Bad Berleburg har prinsesse Benedikte boet i mange år. Nu har hendes søn Gustav overtaget slottet, som hovedsageligt bedriver skovdrift i området omkring byen.

Tirsdag, 11. december 2018 - af Henrik Salling

Siden 1968 har slottet Berleburg dannet ramme om prinsesse Benediktes hjem. Hun flyttede ind på slottet umiddelbart efter sit bryllup med prins Richard, og efter prinsens død i 2017 er det nu sønnen prins Gustav, som bebor slottet, som absolut er et besøg værd, hvis man kommer på de kanter.

10 facts om Berleburg slot

Vi har samlet ti facts, som du måske ikke vidste om Berleburg og dets beboere:

  • Slottet har været i familiens eje i mere end 700 år.
  • Slottet har skiftet udseende flere gange. Senest i 1912, hvor de to tårne blev tilført.
  • Prins Gustav er arving til slottet. Men da Gustav ikke har børn, vides det endnu ikke hvem, der arver efter ham. Prins Gustav er kæreste med Carina Axelsson, som er født i USA, men som har svenske og mexicanske røddder.
  • Slottets jordbesiddelser er omkring 1.300 kvadratkilometer og et af Tysklands største jordbesiddelser.
  • Gustav er bedst kendt som prins, men er faktisk også fyrste.
  • Prins Gustav elsker at gå på jagt, og det samme gjorde hans far, prins Richard.
  • Der afholdes hvert år i december et julemarked foran slottet. Det besøges af langt over 10.000 gæster.
  • Da prins Richard blev begravet, blev slottet besøgt af det største opbud af kongelige fra hele Europa nogensinde.
  • Selv om prins Gustav er prins til Danmark, er han ikke arveberettiget til den danske trone.
  • Skulle man som dansker have lyst til at besøge slottet Berleburg, ligger det blot 600 kilometer fra den dansk/tyske grænse.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik