11-årige Silvia overraskede Benedikte med specielt foto

Prinsesse Benedikte på Amalienborg torsdag.
Det blev til en hyggelig stund, da prinsesse Benedikte torsdag formiddag modtog besøg af grønlandske børn i forbindelse med venskabsbysamarbejdet mellem Gentofte og Tasiilaq.
Sidste år måtte arrangementet aflyses på grund af corona, men denne gang deltog 22 glade børn fra Grønland og 22 danske børn i alderen 10 til 11 år i det traditionsrige arrangement i den fornemme Galla-sal.
Sød overraskelse
Efter ankomsten tog prinsesse Benedikte en runde blandt de mange unge gæster og hilste hjerteligt på hver enkelt af dem.
Her fik hun sig en sød overraskelse undervejs, da 11-årige Silvia fra Grønland tog sin mobil frem for at vise prinsessen et dejligt billede, der blev taget under prinsessens besøg i Tasiilaq i 2018.

Silvia fik smilet frem hos prinsessen med det fine billede på sin telefon.

Silvia med billedet, som hun viste prinsessen, hvor man kan se Silvia og prinsesse Benedikte sammen i Grønland i 2018.

Silvia havde også et andet skønt billede på sin telefon af sig selv sammen med prinsessen.
Gode snakke
Efter at have hilst på alle, bød prinsesse Benedikte alle gæsterne varmt velkommen i palæet og derefter fik hun traditionen tro overrakt en gave af børnene og lyttede til deres sang.
Prinsessen bød alle børnene på både frugt og lidt sødt og gik derefter endnu en runde, hvor hun gav sig god tid til at tale med børnene og venligt stillede op til selfier med de mange skoleelever.
Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Prinsesse Benedikte har tidligere været protektor for Gentofte Grønlands Komité og efter komitéens ophør valgt at fortsætte traditionen med at invitere børn fra Grønland og Gentofte Kommune hjem i palæet.
Seneste nyt

Eksperter advarer: Kronprinsesse Mary rystet over ...

Har ønsket sig noget særligt i mange år: Dronning ...

Glæde og sejrsrus: Hertuginde Meghan måtte bare kysse ...

Se Mette Bluhme Riecks søde baby: Nyder ...

Jimilian overraskede 400 anbragte børn til ...
