12 ting du (måske) ikke vidste om slottet Berleburg

Berleburg Slot

Berleburg Slot

Foto: ALLER MEDIA
Slottet Berleburg i den lille tyske by Bad Berleburg har siden 1968 dannet rammen om prinsesse Benediktes liv. Efter hendes mand, prins Richards død i 2017, overtog sønnen prins Gustav driften af slottet.

Siden 1968, hvor prinsesse Benedikte blev gift med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, har slottet Berleburg dannet rammen om prinsesse Benediktes liv.

Dronning Margrethes lillesøster flyttede ind på Schloss Berleburg umiddelbart efter sit bryllup med prins Richard den 3. februar 1968, og efter prinsens død i 2017 er det nu sønnen prins Gustav, som driver slottet, som absolut er et besøg værd, hvis man kommer på de kanter.

12 facts om Berleburg Slot

Vi har samlet 12 facts, som du måske ikke vidste om Berleburg og dets beboere:

  1. Schloss Berleburg ligger i byen Bad Berleburg i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

  2. Slottet blev anlagt som borg i 1200-tallet.

  3. Slottet har været i familiens eje i mere end 700 år.

  4. Bygningerne har skiftet udseende flere gange. Senest i 1912, hvor de to tårne blev tilført.

  5. Slottets jordbesiddelser er omkring på 1.300 kvadratkilometer og hører til en af Tysklands største jordbesiddelser.

  6. Gustav er bedst kendt som prins, men er faktisk også fyrste.

  7. Der afholdes hvert år i december et julemarked foran slottet. Det besøges af langt over 10.000 gæster.

  8. Da prins Richard blev begravet, blev slottet besøgt af det største opbud af kongelige fra hele Europa nogensinde.

  9. Prins Gustav er ikke arveberettiget til den danske trone.

  10. Skulle man som dansker have lyst til at besøge slottet Berleburg, ligger det blot 600 kilometer fra den dansk/tyske grænse.

  11. Den hyggelige by Bad Berleburg, hvor slottet ligger, er blot 30 kilometer fra det tyske skiområde Winterberg. 

  12. Slottet er åbent for besøgende. Her kan man bl.a. se udstillinger med jagtredskaber, våben, glas og porcelæn samt flere værelser og stuer.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden