Torsdag, 11. marts 2021 - af Marianne Singer

122 år efter Frederik 9.s fødsel: Så meget ligner kronprins Frederik sin morfar

Fotomontage med kong Frederik 9. og kronprins Frederik.

Fotomontage med kong Frederik 9. og kronprins Frederik.

Foto: Ritzau Scanpix og Hanne Juul
Kronprins Frederik har mange ligheder med sin morfar, kong Frederik 9. Torsdag er det 122 år siden, at kronprins Frederiks morfar blev født.

Torsdag er det præcis 122 år siden, at dronning Margrethes far, kong Frederik 9., kom til verden.

Han blev født den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot i Lyngby som søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine.

Mange ligheder 

Kronprins Frederik var kun tre år, da han mistede sin morfar den 14. januar 1972, og fik derfor desværre ikke meget tid sammen med ham. 

Foto: Aller Media

Efterfølgende har det dog vist sig, at kronprins Frederik har meget tilfælles med kong Frederik 9. 

Søens mænd

Ligesom kong Frederik 9., der blev kaldt Sømandskongen, har også kronprins Frederik gjort karriere indenfor Søværnet, der for begge toppede med, at de i en alder af 46 år blev udnævnt til kontreadmiral, kongen i 1945 og kronprinsen 70 år senere i 2015.

Foto: Hanne Juul

Begge blev, mens de var i militæret, flot tatoveret, hvilket især i kong Frederiks tid var usædvanlig for en kongelig.

Foto: Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik fik sin tatovering af en haj på læggen i Frømandskorpset i 1995 og flere år forinden havde han fået tatoveret et nordisk motiv på skulderen.

Foto: Claus Poulsen

I god form

Og så har både kongen og kronprinsen altid haft en stor interesse for sport og for at holde sig i form. 

Derudover går den unge Frederik på jagt, ligesom kong Frederik 9. elskede at gøre.

Foto: Hanne Juul

Også glæden ved musik er gået i arv til kronprins Frederik, der dog mest er til rock, mens hans morfar var mere til klassisk musik.

Populære og folkelige

Ligesom sin morfar er kronprinsen umådelig populær blandt danskerne.

Og det er der en helt særlig grund til, for kronprinsen har arvet sin morsfars folkelighed og sans for at kunne tale med alle uanset alder og baggrund, samtidig med at være helt nede på jorden.

Fælles for både den foregående og kommende regent er desuden, at de har nydt godt af en stor støtte fra deres stærke, kloge og pligtopfyldende ægtefæller, kong Frederik fra dronning Ingrid, mens kronprins Frederik har kronprinsesse Mary ved sin side. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Familiefædre

Kronprins Frederik er i dag 52 år, gift med kronprinsesse Mary og sammen har de fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, i alderen 10 til 15 år. 

Foto: Hanne Juul

Da kong Frederik 9. i 1951 havde samme alder havde han været gift med dronning Ingrid i 16 år og sammen var de forældre til tre døtre, daværende prinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og daværende prinsesse Anne-Marie, i alderen 4 til 10 år. 

Foto: Aller Media

På det tidspunkt havde han været konge i næsten fire år.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden