17 SKØNNE BILLEDER: Dronning Ingrid og kong Frederiks store kærlighed

GALLERI: Dronning Ingrid og kong Frederiks store kærlighed (Foto: ALLER MEDIA)

Den 11. marts 2019 er det 120 år siden, at kong Frederik IX kom til verden på Sorgenfri Slot. Vi fejrer dagen med disse dejlige billeder af kong Frederik med sit livs kærlighed, dronning Ingrid.

Mandag, 11. marts 2019 - af Marie Krakau

Den 24. maj 1935 ringede kirkeklokkerne i Storkyrkan i Stockholm for et helt særligt brudepar. Brylluppet stod imellem den danske kronprins Frederik og den svenske prinsesse Ingrid, der efter vielsen blev hyldet af næsten 200.000 svenskere, der havde taget opstilling i de stockholmske gader for at ønske det nygifte par tillykke. 

I Stockholms havn ventede der parret en chalup, der skulle sejle det forelskede par til Kongeskibet Dannebrog, hvor de skulle tilbringe et par dage, mens skibet satte kursen mod København. 

Fik 36 år sammen

Næsten fem år efter brylluppet - i 1940 - tilsmilede lykken Ingrid og Frederik, da de blev forældre til deres første barn, prinsesse Margrethe. Senere fulgte prinsesse Benedikte i 1944 og prinsesse Anne-Marie i 1946. Året efter Anne-Maries fødsel døde kong Christian d. 10., og Frederik og Ingrid blev udråbt som konge og dronning af Danmark. 

LÆS OGSÅ: Sjældent sete billeder af dronning Margrethe

Kongeparret nåede at være gift i 36 år, og de nåede at oplevede glæden ved at blive bedsteforældre sammen, inden kong Frederik døde d. 14. januar 1972. Dronning Ingrid døde 7. november 2000 på Fredensborg Slot, og blev gravsat ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke. 

17 dejlige billeder fra deres liv

Vi fejrer dronning Ingrid og kong Frederiks bryllupsdag og mindes deres liv sammen med 17 skønne billeder af det lykkelige par. 

Du kan se galleriet over artiklen.