7. maj. 2022
Af Malan Joensen

18 år siden: Mary og Frederiks kæresteaften i Parken

Lørdag er det 18 år siden, den stort anlagte Rock 'n' Royal-koncert i anledning af kronprins Frederik og daværende Mary Donaldsons forestående bryllup fandt sted.

Maj måned var for 18 år siden fuld af royale fester og rørende øjeblikke.

Den 14. maj 2004 skulle kronprins Frederik og hans forlovede, Mary Donaldson, sige ja til hinanden og forvandles til Danmarks nye kronprinspar.

Det var som bekendt en begivenhed med mange spektakulære optakter, og en af dem var den stort anlagte Rock 'n' Royal-koncert i Parken den 7. maj 2004.

Her kunne kronprins Frederik, Mary Donaldson, prins Joachim, daværende prinsesse Alexandra samt et væld af danske kendisser nyde en flere timer lang koncert.

Til stede på tribunerne var omkring 40.000, der havde løst billet til koncerten.

Overskuddet fra indtægterne skulle gå til Red Barnet, som kronprins Frederik er protektor for.

Blandt de mange optrædende var blandt andre TV 2, Thomas Helmig, Søs Fenger, Lars H.U.G, Sanne Salomonsen, D-A-D, Brett Anderson fra britiske Suede, samt det australske band Powderfinger.

Hans Pilgaard og Jes Dorph var konferenciers.

Se billederne fra den royale rock-koncert i galleriet øverst i artiklen.

GALLERI: Kronrins Frederik og kronprinsesse Mary til Rock 'n' Royal i Parken i 2004 (Aller Media plus 1 Scanpix)

Læs mere om: