4. apr. 2025
Af Majken Munk

Aarhus Kommune bekræfter: Ny detalje om prinsesse Isabellas fødselsdag

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Steen Evald ©/ Kongehuset
Prinsesse Isabella skal fejre sin 18-års fødselsdag i Aarhus, og nu afslører Aarhus Kommune nyt om den store dag.

Den 21. april fylder prinsesse Isabella 18 år.

Se vores tilbud på abonnement her

Den store dag skal fejres hele to gange. Først i Aarhus den 11. april og dernæst den 15. april i København.

Og ny er der kommet en ny detalje frem om Aarhus-fejringen. Det skriver TV 2 Østjylland.

For Aarhus Kommune har bekræftet over for mediet, at der på Rådhuset er lagt en bog frem, som alle, der kommer forbi, kan skrive en hilsen i.

Bogen, der ligger i forhallen, skal bruges til fødselsdagshilsner til prinsesse Isabella.

Den er fremme til og den 10. april. Altså dagen før prinsessen skal fejres i byen.

Planen er, at prinsesse Isabella skal have bogen i gave, så hun kan læse alle de fine lykønskninger.

I slutningen af marts søgte Aarhus Kommune med lys og lygte efter en person, der var dygtig til håndskrift.

Personen med den ekstraflotte håndskrift skulle nemlig skrive den første hilsen.

TV 2 Østjylland har også et billede af bogen, og her fremgår det altså, at der står noget i bogen. Så mon ikke Aarhus Kommune har fundet rette vedkommende.

Prinsesse Isabellas fødselsdag i Aarhus afholdes på Aarhus Rådhus, hvor der vil være et modeshow, musikere og dansere på scenen.

Derudover vil der blive serveret fødselsdagskage.

Mere om: