20. okt. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Ærlig Mary: Under mødet blev jeg chokeret

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Aller Foto
Under et møde i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg blev kronprinsesse Mary chokeret. Det har hun selv løftet sløret for.

Kronprinsesse Mary modtog i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg Executive Director for World Food Programme, WFP, David Beasley og udviklingsminister Rasmus Prehn.

Besøget fandt sted mandag den 19. oktober og markerede, at kronprinsesse Mary efter en vel overstået efterårsferie nu for alvor er tilbage på job for kongehuset.

Kronprinsesse Mary ønskede tillykke

Under besøget ønskede Mary World Food Programme tillykke med modtagelsen af Nobels Fredspris 2020.

Den pris har organisationen fået for sin indsats for at bekæmpe hungersnød, for at skabe bedre betingelser for fred i konfliktramte områder og for sit arbejde for at forhindre, at sult bliver brugt som våben i konflikter.

Derfor blev Mary chokeret under mødet

På mødet talte Marys gæster om forventningerne til de kommende år, og det var ikke positive ord, der blev sagt.

- Under mødet blev jeg chokeret over at høre om de dystre forventninger de kommende år til, hvor mange mennesker, der vil blive ramt af hungersnød, bl.a. på grund af konflikt og menneskeflugt, lød det fra kronprinsessen på de sociale medier.

Optimisme trods alt

Der er dog alligevel optimisme at spore midt i den svære situation.

- At høre om WFPs strategiske planer og arbejde, som støttes af Danmark, gjorde dog, at jeg kan forblive optimistisk. Men som med alle store udfordringer kræver denne også, at verden står sammen, sagde Mary i sin besked på Instagram.

Læs mere om: