11. jan. 2011
Af af Annelise Weimann
Ærlig prins Henrik: Tvillingerne er grimme
BILLED-BLADET møder prinsgemalen under kongejagten i Gribskov.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prinsgemalen løfter noget af sløret og fortæller åbenhjertigt hvad han synes om tvillingerne.
Ingen kan være i tvivl om, at prins Henrik er lykkelig for sine to nye børnebørn. Han var den allerførste gæst på Rigshospitalet til at se Mary og Frederiks tvillinger, for prins Henrik elsker børn og ønsker sig en stor flok børnebørn.
Men prins Henrik vil heller ikke lyve, og da BILLED-BLADET tirsdag morgen møder prinsgemalen til sæsonens sidste kongejagt i Gribskov og spørger, hvordan han synes tvillingerne ser ud, ja, så svarer han ærligt og direkte:
- De er meget grimme, ha, ha. Små børn er jo ikke kønne, men de har et godt potentiale.
Til gengæld er prins Henrik overbevist om, at de nok skal vokse sig kønne.
- De ligner prinsesse Isabella, mærkeligt nok. Og hun er jo en køn lille pige, siger den stolte farfar.