
Læs også
Kongehuset deler glædelig nyhed om Felix og Nikolai
Kongehuset har her til morgen offentliggjort, at grev Nikolai og grev Felix er blevet tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.
Det er kong Frederik, som har tildelt sine nevøer Storkorset, og kongehuset afslører i samme ombæring private detaljer om, hvornår det foregik.
Kong Frederik havde som bekendt fødselsdag i går, og det var i den forbindelse, at tildelingen foregik.
Kongehuset skriver således, at de to grever blev tildelt den fornemme orden ved en privat begivenhed forud for familiefrokosten på Amalienborg.
Hverken grev Nikolai eller grev Felix var med på balkonen, da kong Frederik i går blev fejret af danskerne, men det viser sig altså nu, at de var på Amalienborg på kongens store dag.