Fredag, 24. juni 2011 - af af Annelise Weimann

Alexander Johannsmann gav svigerforældrene våde øjne

Prinsesse Benedikte og prins Richard blev meget rørte, da deres svigersøn holdt en smuk tale, hvor han takkede dem for deres datter.
Prinsesse Benedikte og prins Richard blev meget rørte, da deres svigersøn holdt en smuk tale, hvor han takkede dem for deres datter.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prinsesse Nathalies nye mand holdt en rørende tale til brylluppet i Berleburg.

"Kære svigerforældre. Tak for jeres dejlige og smukke datter og tak for at I har accepteret mig så åbent i jeres familie. "

Både prinsesse Benedikte og prins Richard fik tårer i øjnene, da deres svigersøn, Alexander Johannsmann, for første gang holdt tale på dansk og midt under bryllupstalen i det store telt i slotsparken i Berleburg takkede dem for deres datter.

Selv om den danske del af talen var kort, var det et rørende øjeblik, som ingen af de 250 gæster nogensinde vil glemme, og slet ikke prinsesse Nathalies forældre, der holder umådelig meget af deres svigersøn.

Der er ingen tvivl om, at det har været svært for den lidt generte og tilbageholdende Alexander at tale foran så mange gæster og ikke mindst for den kongelige familie, men han klarede det flot. Til sin brud talte han dog på tysk og sagde:

- Jeg elsker dig Nathalie.

Alexander fortalte også, hvordan parret det første halve år havde holdt skjult for alle, at de kom sammen, men han mindedes også første gang, Nathalie inviterede ham alene hjem i sin lejlighed på slottet og selv lavede mad.

- Det var IKKE min livret, sagde han med et smil.

Siden har parret været fælles om madlavningen.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden