Alexandra skal cykle for prins Nikolais skole

Prins Nikolai og grevinde Alexandra.

Prins Nikolai og grevinde Alexandra.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Grevinde Alexandra har tilbudt at trampe i pedalerne for at skrabe penge ind til eleverne på sin søns skole.

Grevinde Alexandra er som bekendt særdeles sporty, og nu har hun tilbudt at svede på en spinningcykel til fordel for eleverne på Herlufsholm Skole, hvor prins Nikolai netop er begyndt som elev. Det skriver Sjællandske Medier.

Når skolen arrangerer et spinningevent den 6. september bliver Alexandra en af 12 deltagere, som hver især skal forsøge at cykle 30 kilometer på en time.

- Det er virkelig frisk gjort, siger rektor på Herlufsholm Skole, Klaus Eusebius Jakobsen til Sjællandske Medier.

Spinningeventen er den tredje af slagsen, og formålet er at samle penge ind til Elevernes Rejsefond.

- Grevinden tilbød selv at deltage, da hun kørte om formålet, fortæller Klaus Eusebius Jakobsen.

De øvrige deltagere er skolens ledelse og nogle elever, så grevinden bliver den eneste forælder på cyklen.

- At hun deltager i spinningeventet kunne dog godt tænkes at give lidt ekstra penge til rejsefonden, mener Klaus Eusebius Jakobsen.

Målet med dagen er at skaffe 200.000 kroner til Elevernes Rejsefond, der giver elever på skolen tilskud til studieture, udveksling og andre rejser i skoleregi.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden