15. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Alle krydser fingre før det store øjeblik: Prins Christian får en oplevelse for livet

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Martin Høien
Der er lagt op til en uforglemmelig oplevelse i dag på Amalienborg, og de allersidste forberedelser er nu i gang.

Prins Christian skal i dag på sin 18-års fødselsdag fejres på Amalienborg, og klokken 12.00 træder han ud på balkonen på Frederik VIII’s Palæ omgivet af sin familie.

Vi sender live fra klokken 11.45, og ifølge TV 2’s vejrudsigt for København, så skulle regndråberne i timerne op til Amalienborg-festen være væk før klokken 12.00, og der meldes om vindstyrke på seks meter i sekundet.

Alle krydser fingre før prins Christians store fest

Nu krydses der fingre for, at det holder tørvejr, som lovet af vejrprofeterne, for der vil være sort af mennesker på slotspladsen, hvorfra vi altså er på med live-signal klokken 11.45.

Vi sender lige her på billedbladet.dk også live klokken 16.00 fra Drabantsalen, når gæster og den kongelige familie ankommer til gallataffel i Drabantsalen, og så runder vi festdagen af med at sende live klokken 22.00 fra Prins Jørgens Gård, når gæsterne forlader gallataflet.

Læs mere om: