5. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Alle savner prins Joachim og prinsesse Marie: Heldigvis har et par andre stjerner taget over med stil

Prins Joachim og prinsesse Marie
Prins Joachim og prinsesse Marie
Foto: Lars H. Laursen
Det er trist, at prins Joachim i år ikke har mulighed for at kaste glans over Copenhagen Historic Grand Prix. Heldigvis har andre profiler markeret sig stærkt i en god sags tjeneste.

I disse dage afvikles Copenhagen Historic Grand Prix med stor succes på Bellahøj-banen i København.

Den traditionsrige motorsportsbegivenhed plejer at have prins Joachim på deltagerlisten, og prinsen er også protektor for hele arrangementet.

I år har prins Joachim dog ikke haft mulighed for at deltage, og dermed ser vi hverken ham eller prinsesse Marie ved Bellahøjbanen i denne sæson.

Det hænger med største sandsynlighed sammen med, at prinsen og prinsesse Marie og børnene Athena og Henrik nok allerede er flyttet til USA, hvor Joachim har første arbejdsdag som Forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade den 1. september.

Stjerner kaster glans over ræs i Joachims fravær

I prins Joachims fravær har stjerner som Tom Kristensen, Michelle Gatting og Jan Magnussen leveret varen og kastet stjerneglans over Copenhagen Historis Grand Prix.

Stjernerne giver interview og kører velgørenhedsræset Race for Riget til fordel for Rigshospitalet.

Det hele sker i dag og i morgen på Bellahøjbanen, hvor der dagen igennem trædes på speederen, så der hele tiden er fart og tempo over den store begivenhed.

Selv om den store motorsportsfest kører som smurt, er der bred enighed om, at prins Joachim og hans familie er savnet, og man håber, at prinsen er på banen igen, når der i fremtiden afvikles CHGP.

Læs mere om: