Alle var så utroligt glade for at se dronningen igen: Margrethe dybt rørt til medaljefest
Dronning Margrethe var utroligt glad for at være til stede på Københavns Rådhus i anledning af Håndværkerforeningens Medaljeoverrækkelse.
Også de mange medaljemodtagere og arrangørerne var begejstrede for at have dronningen med til festen.
Dronning Margrethe blev dybt rørt, da konferencier Mikael Kamber gav udtryk for, hvor meget det betød for alle, at dronningen efter sin rygoperation nu igen kan opleves på officielle opgaver som aftenens begivenhed i rådhusalen.
Kamber sagde til dronningen, at Majestætens tilstedeværelse var med til at gøre medaljeudddelingen til noget ganske særligt for alle.
Især for de unge medaljemodtagere. Den bemærkning takkede dronningen for.
På den store aften blev sundhedsforskeren Bente Klarlund Pedersen i øvrigt udnævnt til årets æreshåndværker, hvilket hun modtog en medalje for samt et håndtryk fra dronning Margrethe.