28. jun. 2024
Af Majken Munk

Alt det du ikke så fra Christians dimission: Kongehusets video røber, hvad der skete bag kulissen

Kronprins Christian
Kronprins Christian
Foto: Hanne Juul
Kronprins Christian var fredag til dimission på Ordrup Gymnasium, og nu deler Kongehuset en video bag kulisserne.

Kronprins Christian var mandag oppe til sin afsluttende eksamen på Ordrup Gymnasium.

Siden da har han kunnet kalde sig student.

Den helt store fejring ventede fredag, hvor han var med til dimission på gymnasiet, hvor han også modtog sit eksamensbevis.

Nu deler Kongehuset en video fra nogle af de dele af dagen, som endnu ikke har været vist, på Instagram.

Til dimissionen blev der nemlig taget et foto af kronprins Christian og resten af hans klasse med de flotte studenterhuer på. Det afslører videoen.

Samtidig viser videoen også, hvordan det så ud helt tæt på, da han og de øvrige studenter fra Ordrup Gymnasium gik flagprocessesion til Ordrup-hallen.

De fine klip fra kronprinsens store dag er flankeret af en god melodi.

Nemlig Black Eyes Peas-hittet “I Gotta Feeling” som I bund og grund handler om, at man kan mærke det bliver en god dag.

Og mon ikke kronprins Christian har den fornemmelse, når han ser tilbage på sin dimission.

Videoen er også en hyldest til de mange studenter. I hvert fald følger ordene ”Tillykke til alle studenter” med videoen.

Kronprins Christian sluttede dimissionen af med at gå op i studentervognen, der tog ham og klassekammeraterne på en – med sikkerhed – festlig vogntur.

Læs mere om: