28. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Alt er timet og tilrettelagt: Kong Frederik har planen klar

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Det gælder om at holde tungen lige i munden for kong Frederik, når han skal få alt i kalenderen til at gå op i en højere enhed. Kongen har dog planen klar – alt er timet og tilrettelagt.

Kong Frederik og dronning Mary har store opgaver af officiel karakter på programmet de næste par måneder, og der er især knald på i den første halvdel af maj.

Se vores tilbud på abonnement her

Den 6. og 7. maj er kongeparret på statsbesøg til Sverige, og den 14. og 15. maj er Frederik og Mary på statsbesøg i Norge.

Mellem de to statsbesøg har kong Frederik helt sikkert en begivenhed, han også godt kunne tænke sig at nå.

Torsdag den 9. maj Kristi himmelfartsdag er der således pokalfinale i herrefodbold i Parken, og finalen står mellem Aarhus-klubben AGF og Silkeborg IF.

Kong Frederik har mulighed for at komme i Parken

Kong Frederik har tidligere erklæret, at han er AGF-fan, og da kampen er klubbens største i 28 år – AGF vandt sidst pokalfinalen i 1996 – så må det forventes, at kongen som ægte fan vil tage i Parken, hvor han har en VIP-plads klar.

Alt er altså timet og tilrettelagt, hvis kong Frederik som AGF-fan vil støtte sin klub i den vigtigste kamp i mange, mange år.

I forbindelse med tronskiftet fik kong Frederik i øvrigt en flot gave fra AGF’s fanklub – den historie kan du læse om i artiklen nedenfor.

Mere om: