4. nov. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Ankom med stil til banegården: Mary og Frederik til Jylland i helt særlig togvogn

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til banegården i Esbjerg.

I anledning af Kronprinsparrets Priser-showet er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i Esbjerg.

Mary og Frederik har taget toget til Jylland, og kronprinsparret ankom med stil til banegården i Esbjerg.

De kongelige æresgæster kørte til Jylland i en helt særlig togvogn – salonvognen.

Siden 1854 har den kongelige familie haft brugsret til en række skiftende salonvogne, der har sørget for transport rundt i landet på det danske skinnenet.

Gave til dronning Margrethe

Den nuværende salonvogn var en gave til dronning Margrethe fra DSB, da Hendes Majestæt fyldte 60 år i 2000.

Salonvognen stod klar året efter, og siden har den 26,4 meter lange togvogn været brugt, når dronningen og altså også kronprinsparret rejser med tog i Danmark.

kongehuset.dk kan man blandt andet læse følgende om salonvogne:

”Den 50 tons tunge salonvogn er malet i en særlig rødbrun farve, der kaldes H.M. marron (Hendes Majestæts Marron). Derudover er der installeret et strømforsyningsanlæg, så vognen kan køre i hele Europa med en tophastighed på 200 km/t. Indvendigt er Salonvognen indrettet med kirsebærfinér på alle vægge og dansk design og kunst.”

Læs mere om: