28. nov. 2011
Af af Thomas Flindt
Australiens børn vilde med Frederik og Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsparret gav de australske børn stor opmærksomhed under deres besøg ”down under”.
I går sluttede Frederik og Marys officielle program i Australien, og nu venter dem en lang ferie med Marys familie i Tasmanien. Først skal kronprinsen dog lige en tur til Vietnam.
Selvom det danske kronprinspar har haft et hektisk program i Australien, gav de sig altid god tid til at snakke med de australske børn, der krydsede deres vej. Opmærksomheden blev gengældt - børnene var nemlig vilde med Frederik og Mary. Blomsterpiger og skolebørn strålede af glæde i de royale stjerners selskab, og det meget jordnære kronprinspar gav dem en oplevelse for livet.