Annonce
6. jan. 2026
Af: Sofie Nymand

Bar den første gang i Grønland: Dronning Mary i guldbrokadekjole til nytårskur

Dronning Mary ankommer til Store Nytårskur.
Dronning Mary ankommer til Store Nytårskur.
Foto: jesper sunesen
Annonce
Den gyldne kjole så vi første gang under dronningens besøg i Grønland. Nu ser vi kjolen igen. Denne gang til nytårskur.

Første gang vi så kjolen var under Mary og Frederiks første besøg i Grønland som kongepar. Nu ser vi kjolen igen – denne gang til Store Nytårskur.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Der er tale om en såkaldt guldbrokadekjole fra det amerikanske luksusbrand Teri Jon.

Kjolen har dronningen dog fået syet om, så den har fået et andet udtryk. Blandt andet har hun fået syet kraven om til en mere feminin kinakrave.

Den lyse kjole er prydet med overdådige guldbrokadedetaljer, som dronning Mary til nytårskuren tirsdag valgte at matche med glimtende smykker. Heriblandt et bredt guldarmbånd med tilnavnet ”Dronning Lovisas bryllupsarmbånd”, som dronning Lovisa (gift med Frederik 8.) fik foræret i forlovelsesgave den 15. juli 1868. Guldarmbåndet har otte kvadratiske led, hver besat med én stor perle, omgivet af 16 diamanter.

Strax - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er ikke billedbehandlet.Foto: Jesper Sunesen
Dronning Mary til Store Nytårskur.
Foto: Jesper Sunesen

Derudover bar Mary Dronning Louise af Sverige-Norges forlovelsesarmbånd. Men dette bar hun ikke som armbånd - men derimod som broche. Smykket havde dronningen påsat sin krave.

Annonce

Begge armbånd er en del af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, og det samme er de øreringe, som Mary bar. Der er her tale om Anna af Oraniens ørenringe - et par 1700-tals ørenringe med én stor diamant og derunder et vedhæng, en såkaldt 'pendeloque', med en pæreformet diamant. Øreringene har tilhørt Prinsesse Anna af Oranien, født 1709 som prinsesse af England, men gift med Vilhelm af Oranien.

Annonce

Som førnævnt så vi for første gang guldbrokadekjole under kongeparrets besøg i Grønland. Dronningen bar kjolen, da den grønlandske regering, Naalakkersuisut, inviterede til officiel middag.

Kong Frederik X og dronning Mary ankommer til en officiel middag i kulturhuset Katuaq i Nuuk i Grønland, torsdag den 4. juli 2024. Grønlands regering, Naalakkersuisut, er værter ved middagen. Kongeparret aflægger officielt besøg i Grønland i dagene 29. juni til 6. juli 2024. Besøget indledes i Diskobugten og kongeparret rejser derefter med Dannebrog sydpå langs Grønlands vestkyst.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Dronning Mary og kong Frederik til officiel middag i Nuuk i Grønland, torsdag den 4. juli 2024. Grønlands regering, Naalakkersuisut, er værter ved middagen.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronningen bar også kjolen til nytårskur sidste år.

Mere om: