27. okt. 2021
Af Marianne Singer

Begejstret prins Joachim til BILLED-BLADET: Det elskede min far

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Prins Joachim fortalte om sin fars hjertebarn, da han som protektor uddelte kulturarvsprisen Prins Henriks Europa Nostra Pris. Se videoen med hans personlige ord i toppen af artiklen.

Det var en strålende glad prins Joachim, der tirsdag formiddag, få timer før den store festaften på Fredensborg Slot, uddelte kulturarvsprisen Prins Henriks danske Europa Nostra Pris til restaureringsekspert og rådgivende ingeniør Keld Abrahamsen på Den Hirschsprungske Samling i København.

Fordi prismodtageren måtte aflyse på grund af sygdom, modtog hans hustru Lone Dybdal den fornemme hæder på vegne af sin mand.

Se prins Joachim uddele prisen og sige personlige ord om sin afdøde far, prins Henrik, i toppen af artiklen

Viderefører fars arbejde

Prins Joachim viderefører som protektor for Europa Nostra Danmark sin fars arbejde, idet prins Henrik var præsident for hovedorganisationen Europa Nostra i perioden fra 1990 til 2007 og han efterfølgende årligt uddelte Prins Henriks Europa Nostra Pris, adskillige gange med sin søn ved sin side.

Prins Henriks Europa Nostra Pris uddeles årligt til en organisation eller en person, som har gjort en særlig indsats for at bevare og støtte kulturarven i Danmark.

Imponerende indsats

Keld Abrahamsen fik tildelt prisen for sin unikke og inspirerende restaurering af en lang række historiske bygninger i Danmark.

Europa Nostra Danmark arbejder i regi af hovedorganisationen Europa Nostra, som er en samlingsorganisation for frivillige bevaringsforeninger og ikke-statslige kulturarvsorganisationer i over 40 lande i Europa.

Foreningen har til formål at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, højne standarden inden for by- og landskabsplanlægning og at øge kvaliteten inden for det traditionelle bygningshåndværk.


Læs mere om: