
Benedikte Thoustrup afslører stort nyt om fremtiden
Modeugen i København er netop skudt i gang, og blandt de mange fashionable gæster er Benedikte Thoustrup, der mandag eftermiddag dukkede op til OpéraSports modeshow på Frederiksberg.
Sidste år var Benedikte Thoustrup model for selv samme tøjmærke, hvor hun gik på catwalken, og i år får hun altså showet at se fra tilskuerrækkerne.

Og det er ikke kun model, som den 26-årige randrusianer kan skriver på sit cv. Over for BILLED-BLADET og resten af den fremmødte presse afslørede Benedikte Thoustrup nyt om sin professionelle fremtid:
– Jeg har et fuldtidsarbejde, som jeg starter på her snart, afslører hun og tilføjer, at jobbet er i Danmark, men at det er et internationalt firma, som på sigt giver hende mulighed for at arbejde i udlandet.
Til BILLED-BLADET fortæller hun, at hun starter i sit nye job efter sommerferien.
Grev Nikolais kæreste er dog ikke meget for at sætte ord på, hvor parret nu skal bo. I slutningen af juni holdt deres venner i Australien noget, som lignede en farvelfest for parret.
– Det er lidt "up in the air", svarer hun om deres boligsituation.
Ydermere tilføjer hun, at hverken hun eller grev Nikolai har deres planer 100 procent på plads, så derfor holder de detaljerne private, indtil de selv er klar til at melde noget ud.
Benedikte Thoustrup blev færdiguddannet cand.merc. i juni 2024.
Se hele interviewet med Benedikte Thoustrup i videoen øverst i artiklen.
