5. nov. 2023
Af Majken Munk

Benedikte Thoustrup i blød chenilledrøm til kendisfest: Dette modehus står bag

Benedikte Thoustrup og grev Nikolai
Benedikte Thoustrup og grev Nikolai
Foto: Hanne Juul
Grev Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup så elegant ud, da de besøgte Melbourne Cup Carnival.

Grev Nikolai delte lørdag en række skønne billeder fra et besøg ved Melbourne Cup Carnival.

Ved sin side havde han sin kæreste Benedikte Thoustrup.

Det var første gang, de besøgte hestevæddeløbet.

Greven var i hvide bukser med en sort blazer til samt hvid skjorte og sort slips, og selv om han så forrygende ud, var det kærestens look, der overskyggede.

For Benedikte Thoustrup så elegant ud i en mørk kjole med stropper.

Ifølge modebloggen Royal Fashion Police er kjolen af chenillestof med stropper, der er snoede.

Kjolen er fra modehuset Armani.

Modebloggen skriver også, at kjolen koster omkring 15.000 kroner.

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup befinder sig for tiden i Australien, hvor de begge to er på udvekslingstur.

De studerer et semester på University of Technology i Sydney.

Efter planen skal grev Nikolai og Benedikte Thoustrup læse på universitetet frem til slutningen af november, dermed er de gået ind i den sidste del af deres ophold.

Det er velkendt, at hestevæddeløbet Melbourne Cup Carnival er velbesøgt af kendte navne meget som vi kender fra det britiske Royal Ascot.

Læs mere om: